Vi så for første gang keramik med Anne
Kjærsgaard, på Erik Veistrups udstilling i 1995 på
Kastrupgård.
Siden har vi været nærmest hengivende overfor
denne helt ufattelige keramik, der rummer så meget mere
historie, inderlighed og sjæl end vi tidligere har
set.
Hun startede i 1950 på Skolen for Brugskunst i
Kbh. I 1956 blev hun elev hos Bernard Leach og var der
i 2 år. BL. skrev flere år senere til Anne
Kjærsgaard "Jeg ser nu, at du er min
arvtager". Intet mindre og hun er nærmest ukendt
i Danmark, bare fordi hun fulgte et kunstnerisk hjerte
og frembragte de fleste værker omkring La Borne i
Frankrig.
Til nærmere beskrivelse af denne fremragende
keramiker, tages der forhåbentlig snart initiativ til
en repræsentativ udstilling.
|