|
|
|
|
Gudrun Meedom,
1946.
|
|
|
|
Højde ca. 10 cm.
|
Gudrun Meedom havde til den afsluttende eksamen på Kunsthåndværkerskolen
censor Nathalie Krebs,
der ejede den meget internationalt anerkendte keramiske
fabrik Saxbo. Hun tilbød straks herefter Gudrun Meedom
om ansættelse, og var ansat i to perioder af
henholdsvis 2 og 12 måneder.
Om Saxbo tiden kan nævnes: Nathalie Krebs stod for
glasuren og brændingen. Glasuren der skulle på værket
bestemte keramikeren selv. Nathalie Krebs kunne grundet
hendes kemi-ingeniør baggrund lave den helt perfekte
glasur. Hun beskrives som en meget
temperamentsfuld person, der professionelt set var meget
perfektionistisk og som kunne blive en tordensky hvis en
brænding gik dårligt.
En episode med Nathalie Krebs fik stor indflydelse
på Gudrun Meedoms senere keramiske virke. N.K mente at
de tynde skåle kun kunne støbes i stentøj og ikke
drejes op. Gudrun Meedom fortæller at hun tænkte
"det er lige godt pokkers", og fik derefter
ambitionen om at dreje utrolig tynde skåle, og så
endda i lertøj.
Billedet viser en meget fin vase, med dekoration
hvilket absolut ikke var almindelig for Saxbo keramik i
1946, der primært i denne periode stod for den rene
form. Først i 1950´erne var det mere almindeligt med
en egentlig dekoration på Saxbo keramik.
At der er benyttet dekoration kan tolkes på to måder: Enten at Saxbo var
begyndt at vise interesse for dekoration, eller at
Gudrun Meedom allerede kort efter af være udlært var
så keramisk selvstændig at dekorationen blev indført,
idet Gudrun Meedom så det som en nødvendig del af
hendes keramik.
Ejer: Gudrun Meedom
|
|