Det er med stor glæde at kunne fremvise 15 keramiske værker af Gudrun
Meedom fra 1945 til afslutningen på hendes keramiske
produktion i 1990.
For yngre keramikinteresserede er denne keramiker
måske ikke den mest fremtrædende, men ser man på
litteratur og udstillinger fra 1950-70´erne er der
ingen tvivl, her er der tale om en dansk keramiker i
særklasse.
27 år gammel begyndte Gudrun
Meedom i 1943 på Kunsthåndværker- skolen i
København. I 1945 afsluttede hun uddannelsen, med
censor Nathalie Krebs (Saxbo), der direkte herefter
tilbød den unge keramiker arbejde på værkstedet. Det
blev til 14 måneders ansættelse.
Den korte ansættelse skyldtes at Bing & Grøndahl havde forhørt
Kunsthåndværkerskolen om et emne til en ung kunstner
keramiker. Olav Stæhr-Nielsen som underviste på
skolen anbefalede Gudrun Meedom der så blev ansat i
1946.
På Bing & Grøndahl i perioden fra 1946-53,
arbejdes med unika stentøj, og Gudrun Meedom fik meget anerkendelse
for de håndværks- mæssige meget fine værker, der
adskilte sig med den fornemme dekoration
I 1953 flyttede hun til Viborg og et nyt keramisk
kapitel startede, idet hun indtil da som keramiker
havde arbejdet med stentøj, men valgte fra
starten i eget værksted at arbejde med
lertøj. Gudrun Meedom så en udfordring i at gøre
det mindre kunstnerisk agtede lertøj til noget
yndefuldt, hvilket alle der har haft hendes keramik i
hænderne vil kunne bekræfte, at hun har opnået.
I perioden 1972-73 var hun ansat som gæste underviser
på Det Jydske Kunstakademi i Århus.
Gudrun Meedum har udstillet på talrige museer i
ind- og udland, og er bla. repræsenteret på
Kunstindustrimuseet og Dr. Hans Thiemanns museum,
Hamburg.
En stor tak for tilblivelsen af denne udstilling skal gives til Gudrun Meedom, der både har været
meget velvillig til at svare på spørgsmål samt
behjælpelig med billedmaterialet.
|